Kriseramte Newcastle fyrer manageren

Steve McClaren er fredag blevet fyret som manager for Premier League-klubben Newcastle.

Steve McClaren er fortid som manager for Premier League-klubben Newcastle.

Klubben oplyser fredag på sin hjemmeside, at man har valgt at fyre den tidligere engelske landstræner.

- Efter nederlaget til Bournemouth lørdag har klubben brugt tid på at overveje sin position og er kommet til konklusionen, at Steve McClarens ansættelse i klubben vil ophøre med øjeblikkelig virkning, skriver Newcastle på sin hjemmeside.

Nedrykning truer

Newcastle har kun formået at hente 24 point i 28 kampe i indeværende sæson, hvilket placerer holdet under nedrykningsstregen.

Dog er der blot et enkelt point op til overlevelse, og man har endda en kamp til gode i forhold til konkurrenterne i bundstriden.

Stilling
Leicester City 81
Arsenal 71
Tottenham Hotspur 70
Manchester City 66
Manchester United 66
Southampton 63
West Ham United 62
Liverpool 60
Stoke City 51
Chelsea 50
Everton 47
Swansea City 47
Watford 45
West Bromwich Albion 43
Crystal Palace 42
AFC Bournemouth 42
Sunderland 39
Newcastle United 37
Norwich City 34
Aston Villa 17
Se udvidet stilling

Det var dog ikke nok til at beholde Steve McClaren i jobbet.

- Vi føler, at der er behov for forandring for at give klubben de bedste chancer for at sikre fremtiden i Premier League, siger direktør Lee Charnley til hjemmesiden.

- En ny meddelelse omkring en afløser for Steve vil blive sendt ud snarest muligt.

Steve McClaren kom til Newcastle forud for denne sæson. Ud over landstrænerposten har han tidligere været cheftræner for hold som Twente og Wolfsburg samt assistent for Alex Ferguson i Manchester United.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: