Leicester slår Manchester City og har kurs mod mesterskabet

Leicester slog Manchester City med 3-1 på udebane og fører nu Premier League med et forspring på seks point.

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og hans engelske klub, Leicester, fortsætter med at skabe sensationer i Premier League.

I lørdagens absolutte topbrag mellem nummer et og to vandt Leicester på udebane med 3-1 over favoritten Manchester City.

Dermed syntes eventyret endeløst for Leicester, der nu fører Premier League med 53 point og et forspring på seks point ned til Manchester City, der har 47 på andenpladsen.

Senere i spillerunden kan Tottenham og Arsenal dog nå 48 point i tilfælde af sejr.

Leicesters sejr i Manchester blev grundlagt i en solid defensiv tilsat stor skarphed i den anden ende. Særligt fra forsvareren Robert Huth, der scorede to mål.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: