Premier League-oprykker henter angriber for rekordsum

Premier League-oprykkerne fra Bournemouth bruger næsten 100 millioner kroner på at hente Benik Afobe i Wolverhampton.

Benik Afobe bliver den dyreste spiller i Bournemouths historie. (Foto: Carl Recine © Scanpix)

Bournemouth bruger 100 millioner kroner på at hente angriberen Benik Afobe hos Championship-klubben Wolverhampton. Han bliver derfor det dyreste indkøb i klubbens historie.

Afobe har i denne sæson scoret ni mål i 25 ligakampe for Wolverhampton, og det har nu fået Bournemouth-træner Eddie Howe til at kaste en stor pose penge efter Afobe.

- Vi er enige med Wolverhampton om Benik Afobe, så nu skal det sidste bare lige falde på plads, siger Howe til klubbens hjemmeside.

Howe understreger samtidig, at han håber, Afobe er klar til at trække i Bournemouth-trøjen allerede på tirsdag, når West Ham gæster Dean Court.

Også Wolverhamptons træner Kenny Jackett bekræfter, at klubben har accepteret et stort bud fra Bournemouth på angriberen.

Afobe ventes at gennemføre lægetjekket hos Bournemouth søndag formiddag, skriver SkySports.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: