Terry-ble rygte: Chelsea-anfører kan blive Brøndby-træner

Den engelske avis Daily Mirror påstår, at Chelseas anfører, John Terry, er i spil som Brøndbys næste træner.

(Foto: John Sibley © Scanpix)

Man har en snart kontraktløs 35-årig anfører hos de engelske mestre Chelsea. Man har en dansk Superliga-klub, der til sommer skal have en ny træner. Og så har man en rigmand, der både er ven med den førnævnte anfører og samtidig ejer og storinvestor i den førnævnte fodboldklub.

Derfra kan man så selv udfylde hullerne og skabe et rygte.

Og det er lige pæcis, hvad den engelske avis Daily Mirror har gjort. Avisen mener nemlig at vide, at Chelseas kaptajn, John Terry, er blevet tilbudt, at blive Brøndbys næste træner.

Venskab

Daily Mirrors afsæt i rygtet er, at John Terry er ven med Brøndby-ejer Jan Bech Andersen, der bor uden for London. Samt det faktum, at Terry for nyligt begyndte at følge Brøndbys profil på det sociale medie Instagram. Releaze TournamentTable Widget

Og Bech Andersen skulle altså være villig til at gøre Terry til spillende træner i Brøndby fra næste sæson, hvor Vestegnsklubben skal finde en erstatning for den midlertidige trænerløsning Auri Skarbalius.

Rygtet bliver dog hverken underbygget med citater eller krediteret med nogen form for kilder.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: