Van Gaal: United ville have fortalt mig om Mourinho-samtale

Manchester Uniteds udskældte manager kan ikke forestille sig, at klubben har ansættelsessamtaler bag hans ryg.

Udskældt fra alle sider og på alle leder og kanter. Manchester United-manager Louis van Gaal er i krydsild.

Senest bringer britiske medier massive meldinger om, at Manchester United har ført samtaler med José Mourinho bag hollænderens ryg og allerede har både lønramme og transferliste på plads til den iltre portugisers forestående komme.

Men det vil Louis van Gaal ikke høre tale om.

- Jeg kan kun sige, at jeg har talt med Ed Woodward (klubbens næstformand, red.), og jeg kan ikke forestille mig, at de har talt sammen.

- Jeg tror, at hvis de taler med en anden manager, ville de fortælle mig om det, for sådan er vores forhold, siger Louis van Gaal til The Independent.

- Jeg har ikke blot et stærkt forhold til Ed, men også med Glazer-familien (som ejer klubben, red.). Og det er derfor, jeg er utilfreds med al den opmærksomhed. Jeg er blevet "fyret" tre gange, og nu handler det om forhandlinger med Mourinho, lyder det fra Louis van Gaal.

Manchester United ligger på en femteplads i Premier League med seks point op til top-fire, som giver adgang til Champions League i næste sæson.

Holdet bliver under Louis van Gaal kritiseret for at spille kedeligt og defensivt, og den tidligere United-stjerne Paul Scholes har for nylig sagt, at selv spillerne ser ud til at kede sig.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: