VIDEO Kraul på café: Pas på Uniteds dyre dreng!

Manchester Uniteds Anthony Martial har kostet langt over 250 millioner kroner. Andreas Kraul skyller det voldsomme beløb ned med en sort kop kaffe.

Hvis bare alting var så simpelt som i brætspillet Matador.

Storklubben Manchester United kunne selvfølgelig nok godt være foruden den tilbagevendende tur i fængsel, men de ville helt sikkert eje alle de dyre adresser.

I den virkelige verden er det dog ikke matrikler af varierende værdi, som klubben ejer. Det er naturligvis fodboldspillere. Og englænderne har nogle af klodens dyreste.

Hernings bymidte på to ben

For eksempel franske Anthony Martial, der blev købt i Monaco i sommer for et beløb, der efter sigende kan stige helt op til 550 millioner kroner.

DR Sportens Andreas Kraul er taget på café i Herning, hvor han ser frem mod aftenens kamp mellem FCM og Manchester United. Og så studser han også lidt over englændernes dyre drenge:

- Selvom Wayne Rooney ikke er med, så har Manchester United stadig rigtig, rigtig gode spillere på holdet, siger Kraul.

- Anthony Martial, der måske skal ligge helt på toppen i stedet for Rooney, han koster altså en kvart milliard, og der kan du få hele FC Midtjyllands hold – ja, du kan få hele Hernings bymidte stort set, for dét beløb.

- Så det bliver spændende at se, hvordan FCM klarer sig i aften imod ham, van Gaal og resten af Manchester United, siger Kraul.

Hvis Kraul ellers får skyldet kaffen ned i tide, bør han være på MCH Arena i aften og kommentere kampen mellem FCM og Manchester United.

Det kan du høre i din radio i LIGA på P3 fra kl. 18.00.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: