De første kvinder optages i Fodboldens Hall of Fame

Susanne Augustesen og Lone Smidt Nielsen modtager den store hæder.

Susanne Augustesen (billedet) er optaget i Fodboldens Hall of Fame sammen med Lone Smidt Nielsen. (Foto: Lea Meilandt Mathiesen © Scanpix)

I 2008 oprettede DBU Fodboldens Hall of Fame. Siden har man hvert år indlemmet nye medlemmer, der fortjener en plads på dansk fodbolds mest hæderfulde hylde.

Store navne som Michael Laudrup, Harald Nielsen og Richard Møller Nielsen er allerede optaget i selskabet, men indtil i år har kun mandlige spillere modtaget hæderen. Det blev der ændret på mandag aften.

Susanne Augustesen og Lone Smidt Nielsen er optaget i Fodboldens Hall of Fame som de første kvinder nogensinde.

Derudover er også tre afdøde herrespillere optaget: Henning Enoksen, Karl Aage Hansen og Jørgen Leschly Sørensen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: