DBU ændrer slutspillet i den bedste række

Efter ønske fra klubberne vil DBU nu forsøge at udligne niveauforskellen i den bedste danske liga

De sidste mange år har der stået Brøndby IF og Fortuna Hjørring på det meste i dansk kvindefodbold. De to klubber har vundet samtlige danske mesterskaber de sidste 14 år.

Efter ønske fra klubberne vil DBU nu sørge for, at der kommer mere konkurrence i den bedste danske kvindeliga. Det betyder bla. at slutspillet ændres, så holdene nu ikke længere får halveret deres point, når slutspillet begynder.

I stedet får de uddelt pointene 10, 8, 6, 4, 2 og 0 alt efter, hvor de ligger i tabellen, når slutspillet begynder (10 til nummer et, 8 til nummer to osv.)Det kommer fx til at betyde at holdet, der ender som nummer fem, nu får bedre medaljechancer i slutspillet.

- Tidligere har en hel del været givet på forhånd. Der var i hvert mange ting, der skulle flakse sig. Nu har man en reel mulighed for at være med til at præge, hvem der skal have medaljerne i slutspillet, siger formanden for DBU's kvindeelitegruppe Mette Bach Kjær.

Ligaen skal gøres mere attraktiv

Det nye slutspil skal øge konkurrencen og spændingen frem til slut. Og det vil gøre ligaen bedre.

- Spillerne bliver bedre, fordi vi får nogle mere jævnbyrdige kampe. Det betyder, der kommer flere tilskuere og så bliver ligaen mere attraktiv. Så det er ud fra det synspunkt, at vi gerne vil have en bedre og mere konkurrencepræget liga, siger formanden.

Udover ændringen af slutspillet skifter den bedste danske liga, Elitedivisionen, nu navn til Kvindeligaen. Og derudover må en klubs andethold nu også spille i 1. division. Andethold kan dog ikke rykke op.

Ændringerne gælder fra sæsonen 2016/2017.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: