'Fru' Sviatchenko skifter også til Celtic

Fodboldspilleren Erik Sviatchenko bliver kollega med sin kæreste, der også har skrevet kontrakt med Celtic.

Anne Rudmose har skrevet kontrakt med Celtic, hvor kæresten Erik Sviatchenko allerede spiller. (Foto: Celtic FC © Celtic FC)

I januar skiftede den talentfulde forsvarsspiller Erik Sviatchenko fra FC Midtjylland til den skotske storklub Celtic. Og nu får han selskab af en spiller, som han uden tvivl godt kan lide.

Sviatchenkos kæreste Anne Rudmose har nemlig skrevet under på en kontrakt med Celtics kvindehold. Hun skifter dog først til sommer, da hun i øjeblikket er gravid.

- Siden vi kom til Skotland har vi følt os enormt velkomne. Jeg henrykt over at komme til klubben, og jeg vil gøre mit allerbedste for at blive en del af førsteholdet, der allerede rummer mange gode spillere, siger Anne Rudmose til klubbens hjemmeside.

Anne Rudmose har seneste spillet fodbold i Aarhus-klubben ASA, der er bundprop i 3F Ligaen. Hun føder parrets første barn til april.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: