LISTE Du store kineser! Verdens bedst betalte fodboldspillere

Fem af verdens ti bedst betalte fodboldspillere tjener til føden i Kina.

Belgiske Axel Witsel skiftede i dag fra Zenit Skt. Petersborg i Rusland til kinesiske Tianjin Quanjian.

Et skifte, der over de næste fire år vil indbringe midtbanespilleren 535 millioner kroner, og som gør Witsel til verdens sjettebedst betalte fodboldspiller.

Og Witsel er ikke alene om at vælge Kina til – i sidste måned skiftede brasilianske Oscar fra Premier Leagues førerhold, Chelsea, til kinesiske Shanghai SIPG og blev for en stund verdens bedst betalte fodboldspiller med en anslået ugeløn på 3,5 millioner kroner.

Oscars astronomiske løn blev dog overgået kort efter af argentinske Carlos Tevez, der forlod Boca Juniors i hjemlandet til fordel for Shanghai Shenua, hvor han bliver betalt 5,4 millioner kroner om ugen.

Efter ovenstående tre store transfers er fem af verdens bedst betalte fodboldspillere nu på lønningslisten i kinesiske klubber.

Herunder kan du se, hvad de ti bedst betalte fodboldspillere tjener om ugen:

10. Neymar, FC Barcelona, 2,4 millioner kroner

8. Graziano Pelle, Shandon Luneng, 2,5 millioner kroner

8. Paul Pogba, Manchester United, 2,5 millioner kroner

6. Hulk, Shanghai SIPG, 2,8 millioner kroner

6. Axel Witsel, Tianjin Quanjin, 2,8 millioner kroner

5. Gareth Bale, Real Madrid, 3 millioner kroner

3. Lionel Messi, FC Barcelona, 3,15 millioner kroner

3. Cristiano Ronaldo, Real Madrid, 3,15 millioner kroner

2. Oscar, Shanghai SIPG, 3,5 millioner kroner

1. Carlos Tevez, 5,4 millioner kroner om ugen

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve