Sent hovedstød redder Real Madrid mod oprykker

​Las Palmas fik udlignet kort før tid mod Real Madrid, men storklubben vandt alligevel 2-1.

Et sent hovedstødsmål af Casemiro blev afgørende, da Real Madrid søndag aften vandt en smal sejr på 2-1 ude over hjemmestærke Las Palmas i Primera Division.

Hjemmeholdets Willian José havde ellers få minutter før tid udlignet til 1-1, da han smart løftede bolden over Real Madrid-målmand Keylor Navas.

Men oprykkerholdets eufori varede ikke længe, for kort tid efter scorede Casemiro altså sejrsmålet.

Kort efter blev Real Madrids Sergio Ramos i øvrigt smidt ud. Real Madrid-anføreren havde bragt gæsterne foran 1-0 efter 24 minutter, da han headede bolden i nettet.

Stilling
Alavés 0
Athletic Club 0
Atlético Madrid 0
Celta de Vigo 0
Deportivo La Coruña 0
Eibar 0
FC Barcelona 0
Granada CF 0
Las Palmas 0
Leganés 0
Málaga CF 0
Osasuna 0
RCD Espanyol 0
Real Betis 0
Real Madrid 0
Real Sociedad 0
Sevilla FC 0
Sporting Gijón 0
Valencia CF 0
Villarreal CF 0
Se udvidet stilling

Real Madrid spiller tredjeviolin i denne sæson efter FC Barcelona og Atlético Madrid. Sidstnævnte vandt lørdag aften 3-0 hjemme over Deportivo La Coruña.

Michael Krohn-Dehli var med i hele kampen, da Sevilla tidligere søndag vandt 4-2 hjemme over Villarreal. Sevillas Ever Banega blev udvist ti minutter før tid.

FC Barcelona topper Primera Division med 75 point for 29 kampe. Atlético Madrid er nummer to med 67 point, mens Real Madrid indtager tredjepladsen med 63 point.

Villarreal har 53 point på fjerdepladsen, mens Sevilla er nummer fem med 48 point.

Der resterer ni runder i Primera Division.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: