Matchfixingsag fra Superligaen udsat

Myndighederne i Tyskland udsætter spektakulær sag med tråde til Danmark.

En af de omtalte kampe blev spillet mellem FCK og FC Vestsjælland. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

To kampe fra Superligaen er under mistanke for matchfixing, men de tyske myndigheder, der undersøger sagen, har udsat den igangværende retssag.

Sagen var berammet til at skulle fortsætte i denne uge ved retten i Stuttgart, men til DR Nyheder oplyser retten, at man har set sig nødsaget til at lave yderligere efterforskning i sagen.

Sagen er udsat, da oplysninger fremført i retten har ført til yderligere efterforskning. Vi forventer, at sagen vil blive genoptaget sidst på sommeren 2016, oplyser retten.

Sagen kom frem i Ekstra Bladet i december sidste år og involverer fodboldklubben FC Vestsjælland og to kampe fra Superligaen sidste år.

Kampene var mellem FC Vestsjælland og Esbjerg 1. november 2014, og FC Vestsjælland og FC København 22. februar 2015. Begge gange med FC Vestsjælland som det tabende hold.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle minimum en fodboldspiller fra FC Vestsjælland have deltaget i matchfixing, der skulle have indbragt 450.000 kroner.

Tidligere har to kamp fra sidste sæsons Superliga været undersøgt af DBU. DBU afsluttede deres undersøgelser af sagen uden at kunne komme frem til at der skulle være foregået noget mistænkeligt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: