Officielt: Brøndby henter kantspiller i Lyngby

Brøndby fortsætter med at opruste til forårssæsonen. Nu har man været på rov i Lyngby.

Der er gang i svingdøren i Brøndby i disse dage. Inden for den seneste uge har klubben udlejet Dario Dumic, solgt Michael Almebäck, købt polske Kamil Wilczek samt sikret sig svenskeren Gustaf Nilsson til sommer.

Og nu er endnu en ny spiller på plads på Vestegnen. Brøndby meddeler på sin hjemmeside, at man har købt kantspilleren David Katz Boysen i Lyngby og givet ham toethalvt års kontrakt.

- Vi får i David en spiller, der med sin fart kan og tør udfordre modstandernes defensiv og kan bringe yderligere dynamik til vores offensive spil. Og så har han mål i støvlerne, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

- David har det sidste års tid vist en stor modenhed i sin tilgang til fodboldlivet, og det har givet pote på fodboldbanen, hvor han er gået fra at være et talent, der tager chancer, til en profil, der tager ansvar.

24-årige David Boysen, der får trøjenummer 15, har første træning med sine nye holdkammerater tirsdag formiddag. Han nåede 129 kampe og 36 mål i sine fem år som Lyngby-spiller - kun afbrudt af en kort afstikker til Viborg.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: