Professor om uprofessionel Jan Bech: Burde have trukket sig

Thomas Frank var ikke manden, der skulle have opsagt sin stilling, mener Per Nikolaj Bukh, som er professor ved Aalborg Universitet

Thomas Frank opsagde onsdag sin stilling som cheftræner i Brøndby, efter han følte, at bestyrelsesformand Jan Bech Andersen havde lavet tillidsbrud ved at kritisere den nu tidligere Brøndby-træner på et Brøndby-forum.

Jan Bech Andersen har efterfølgende offentligt undskyldt for sine udtalelser, men han fastslog også, at han fortsætter i Brøndby.

Og det er ikke den rigtige beslutning, vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i ledelse- og økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Hvis man ville klubben det bedste, havde det nok været det mest fornuftige at trække sig. Hans ageren giver noget aktuel tumult, og det kan gøre, at mange af de interessenter, som klubben er afhængig af, vil så tvivl om, hvorvidt han kan lede den her virksomhed, siger Per Nikolaj Bukh til DR Sporten.

Stilling
FC København 71
SønderjyskE 62
FC Midtjylland 59
Brøndby IF 54
AaB 50
Randers FC 47
OB 46
Viborg FF 40
FC Nordsjælland 38
AGF 37
Esbjerg fB 30
Hobro IK 18
Se udvidet stilling

Pengene bestemmer

Jan Bech Andersen er, udover bestyrelsesformand, storaktionær i klubben, og netop af den grund har Brøndby-ledelsen ikke krævet Jan Bech Andersens afgang, mener Per Nikolaj Bukh.

- Det er jo sådan i en virksomhed, at dem, der har stillet kapitalen og sidder på hovedparten af stemmerne, kan bestemme. Det er hans beslutning, at han vil blive der, og når klubben er afhængig af hans kapital, er der ikke noget, Brøndby kan gøre.

Men Jan Bech Andersens fortsatte arbejde i Brøndby kan skade klubbens omdømme.

- Det er også i forhold til fans og sponsorer, som vil blive associeret med den her form for ledelse. Det er der ikke nogen, der kan være interesserede i.

- Så Jan Bech Andersen har en del oprydningsarbejde foran sig, slutter Per Nikolaj Bukh.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: