Redningsmænd dropper Brøndby

Beskyldninger om tilknytning til hooligans og nynazister har fået tre Brøndby-redningsmænd til at trække sig.

(Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Thomas Rasmussen, Allan Kamper og Casper Hvidbjerg blev i går udråbt til redningsmænd i Brøndby IF. Men nu viser det sig, at de har trukket sig. De oplyser i en pressemeddelelse, at det skyldes hetz fra pressens side.

- Jeg ville med glæde have kastet både 20 og 30 millioner kroner i Brøndby. Men det er ikke det samme, som at man gider blive svinet til for at gøre det, sagde Thomas Rasmussen i aftes til bold.dk

I fredagens udgave af Ekstra Bladet fylder de tre personer avisens forside, hvor det fremgår, at de tre frygter for afsløringer af tætte bånd til hooligans og nynazister.

I kulissen i Brøndby arbejdes der formentlig i døgndrift på at finde en løsning, som næstformand Benny Winther lovede ville være på plads inden jul. I første omgang handler det om at sikre udbetalingen af løn i slutningen af december. Ifølge BT mødtes en række sponsorer i går med Brøndby-ledelsen.

- Vi er nogle sponsorer, der er interesserede i at hjælpe, og som er klar til at stykke noget sammen, men jeg har ikke de store kommentarer, lyder det fra direktør hos en af Brøndbys sponsorer, Søren Friis, fra Friis Rengøring og Vinduespolering A/S. Releaze TournamentTable Widget

Brøndby vil ikke kommentere sagen og forventer ikke at komme med nyt fredag, oplyses det til DR.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve