Tidligere landsholdsspiller er død efter sygdomsforløb

Allan Michaelsen - årets fodboldspiller i 1969 - er død efter et længere sygdomsforløb. Han blev 68 år.

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Allan Michaelsen er død. Han blev 68 år.

Han døde natten til onsdag efter længere tids sygdom, skriver Ekstra Bladet.

I sin aktive karriere spillede han otte A-landskampe og blev i 1969 kåret som årets fodboldspiller i Danmark. Samme år blev han dansk mester med B1903 - en af moderklubberne bag FC København.

Drog til Nantes

Det var i B1903, han fik sit gennembrud, inden han i 1970 skiftede til Nantes i den franske liga.

Efter endt karriere gjorde Michaelsen sig i mange år som træner for blandt andre Svendborg, Esbjerg, Vejle og AB, og han var i en periode også sportschef i B1903.

Allan Michaelsen var far til Jan Michaelsen, der var en profil i Superligaen og spillede 19 A-landskampe for Danmark.

Sønnen spillede desuden for græske Panathinaikos.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: