Harder åbner sæsonen med to træffere

Wolfsburg og Pernille Harder fik en perfekt start på Bundesliga-sæsonen.

Pernille Harder åbner sæsonen i Wolfsburg med to scoringer. (Foto: TF-Images © 2017 TF-Images)

Det har været et forrygende år for Pernille Harder. Et tysk mesterskab og pokaltitel, EM-sølv med Danmark og nomineringer som både Europas og verdens bedste spiller har været højdepunkterne, og lørdag tog den danske landsholdsanfører så hul på endnu en sæson.

Harder og hendes tyske klub Wolfsburg åbnede i dag Bundesliga-sæsonen, da Hoffenheim kom på besøg. Det blev en perfekt sæsonåbning for det tyske hold, da Hoffenheim blev sendt hjem med en 6-0-snitter i bagagen.

For Pernille Harder blev det også en personlig succes, for den danske angriber markerede sig nemlig med to scoringer i storsejren.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve