Kjær matchvinder i træningskamp

Simon Kjær scorede for første gang for Wolfsburg, da han blev matchvinder for den tyske fodboldklub i en træningskamp mod FC Augsburg.

Simon Kjær gør sig allerede gældende for sin nye arbejdsgiver, tyske Wolfsburg.

Lørdag blev han matchvinder for klubben i 1-0-sejren over FC Augsburg, og det er Simon Kjærs første mål for Wolfsburg.

Landsholdskollega Thomas Kahlenberg lagde op til målet, som blev scoret med et perfekt udført hovedstød.

- Selvfølgelig er vi trætte efter træningslejren, men vi leverede alligevel rimelige præstationer i begge halvlege. Vores sammenspil fungerede fint, så jeg tror på, at vi kan få en succesrig sæson, siger Simon Kjær til klubbens hjemmeside.

- Jeg glæder mig til starten af sæsonen, fortæller Simon Kjær.

Han skiftede i sommerpausen til Wolfsburg fra Palermo i Italien.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve