VIDEO 100 dage til EM: Da Platini blev EM-konge

Om 100 dage begynder EM-slutrunden i Frankrig. Sidst EM var i Frankrig blev Michel Platini kongen af slutrunden. Se finale-målene her.

Om præcis 100 dage går Frankrig og Rumænien på banen på Stade De France i Paris i åbningskampen ved EM i 2016. Startskuddet til en måned med de bedste landshold i Europa.

Det markerer vi her på DR ved at kigge tilbage på sidste gang, en EM-slutrunde var placeret i Frankrig.

Gennembruddet i 1984

1984 blev året, hvor dansk landsholdsfodbold fik sit internationale gennembrud og nåede helt til semifinalen. Og det var året, hvor en ung Michel Platini, der blev topscorer i slutrunden med ni mål, førte sin nation til EM-triumf efter en sejr på 2-0 over Spanien i finalen.

En finale med et mål på en Platini-specialitet, et drop af en af verdens bedste målmænd og et "mål i Elkjær-klassen", som kommentator Svend Gehrs naturligvis får døbt Frankrigs andet mål.

Du kan se finale-målene og pokal-overrækkelsen i playeren herover.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: