VIDEO Islandsk VM-billet fejres med gigantisk fælles-HU

De islandske nationalhelte fejrede kvalifikationen til VM i Rusland med deres fans i Reykjavik.

Island_HU

De islandske fodboldmænd er for første gang i historien klar til VM-slutrunden.

Det blev en kendsgerning, da islændingene mandag aften slog Kosovo med 2-0 og dermed sikrede sig førstepladsen i gruppe I foran store fodboldnationer som Kroatien, Ukraine og Tyrkiet.

Den historiske kvalifikation blev efterfølgende fejret med et gigantisk fælles-hu - fejringen som islændingene gjorde verden bekendt med under EM-slutrunden i Frankrig sidste sommer.

Ledsaget af en mand med en tromme førte de spillerne an foran en større forsamling af begejstrede fans i hovedstaden Reykjavik.

Se videoen i toppen af artiklen.

VM-historiens mindste nation

Med sine blot 335.000 indbyggere er islændingene den mindste nation til at kvalificere sig til VM i historien. Den lille vulkanø har nemlig knap en million indbyggere færre end Trinidad & Tobago, der deltog i slutrunden i Tyskland i 2006.

Hvem der er VM-historiens fem mindste nationer målt på indbygger kan du finde ud af her:

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve