VIDEO Som et straffespark uden målmand: Er det årets afbrænder?

En angriber i den hollandske fjerdedivision må stadig have onde mareridt om en afbrænder, han leverede i weekenden.

Hollandske Dennis van Duinen sprængte lørdag skalaen for størrelsen af afbrændere.

Van Duinen kunne have bragt sit holdt Harkemase Boys foran med 3-0 mod VW Capelle, da han går forbi modstanderens målmand og egentlig bare mangler den nemmeste del af den aktion, nemlig at sende bolden i dette tomme mål.

Men fra omkring straffesparkspletten formår van Duinen på besynderlig vis ikke at score. Til gengæld kan han bryste sig af at have stået for en af kandidaterne til årets afbrænder i europæisk fodbold.

Afbrænderen blev endda særdeles bekostelig for van Duinens Harkemase Boys. VW Capelle leverede nemlig et stærkt comeback i kampen, som holdet endte med at vinde 3-2.

Se den vilde afbrænder i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve