Formel 1 for begyndere

DRS, ERS, Downforce - der er masser af ting, du skal have styr på før Magnussens Formel 1-debut.

"21 år, drengesind, brænder benzin af i Austra'liens Grandprix..."

Ja, det er hot at være 21 år gammel, hedde Kevin Magnussen og have 600 hestekræfter under fodsålen. Og måske lader vores nye sportshelt op til søndagens grand prix ved at lytte til Nik & Jay-hittet Hot, som ovenstående linje selvfølgelig er en parafrase af.

Hot er i hvert fald både Magnussen og Formel 1. Og er du en af dem, der ikke plejer at følge med i sporten, giver vi dig her en grundig introduktion til motorsportens kongeklasse. Har vi glemt noget, misforstået noget eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os her eller lægge et indlæg nederst på siden.

Hva' går det ud på?

Ja, svært er det jo egentlig ikke ... på papiret i hvert fald. 22 biler bliver sendt afsted på samme tid og skal blæse rundt i et par timer. Den racer, der krydser målstregen først, vinder. Det er selvfølgelig mere kompliceret end som så - ikke mindst i år, hvor der er indført begrænsninger på benzinen og nye motorer. Men alt det kommer vi til.

Point

Alle kørere, der slutter i top 10 under et grand prix, scorer point til både kørernes rangliste og konstruktørernes VM-stilling. Kørerne er opdelt på 11 teams á to kørere, så det er kørernes samlede pointhøjst i et løb, der føjes til konstruktørernes stilling.

Man får point efter følgende skala:

1. : 25 point

2. : 18 point

3. : 15 point

4. : 12 point

5. : 10 point

6. : 8 point

7. : 6 point

8. : 4 point

9. : 2 point

10. : 1 point

Vinderen af VM-titlen er den kører, der har fået flest point i løbet af sæsonen. Og konstruktørernes titel går til det team, der ligeledes har høstet flest point. Hvis der er dødt løb mellem to kørere eller teams, ser man på, hvordan kørerne har klaret sig indbyrdes i løbet af sæsonen.

Der er indført en enkel regelændring i år: I sæsonens sidste løb (i Abu Dhabi) bliver der givet dobbelt-point - således at vinderen altså høster hele 50 point. Det skulle gerne fastholde spændingen om mesterskabstitlen helt til sidste løb.

Hvis et grand prix ikke kan gennemføres ændres der på point-uddelingen: Hvis mindre end 75 procent af løbet er gennemført, bliver kun halvdelen af pointene uddelt. Hvis kørerne ikke har nået at køre mere end to omgange, bliver der slet ikke uddelt point.

ncj_1103_melbourne

Vi har bedt John Nielsen, der kommenterer F1 på TV3+, om at give en guide til banen i Melbourne. Hør ham forklare herover.

Træning og kvalifikation

Hvert Grand Prix består af tre intense dage. Fredag er der 2½ times træning. Lørdag er der først en times træning, hvorefter der køres kvalifikation lørdag eftermiddag. Og så afvikles selve løbet som bekendt om søndagen.

Lørdagens kvalifikation tager omkring en times tid og er inddelt i tre forskellige dele (Q1, Q2 og Q3) - alle med flere kørere på banen på samme tid, og kørerne kan gennemføre så mange omgange, de har lyst til:

Q1: Alle 22 racere kan køre ud på banen, når de har lyst i løbet af de første 18 minutter af kvalifikationstimen. Når de 18 minutter er gået, må de seks langsomste biler trække sig, og de bliver placeret bagerst i start-gridden.

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: Srdjan Suki © Scanpix)

Q2: Efter syv minutters pause nulstilles tiderne, og de 16 resterende biler kører i 15 minutter. Igen kan de selv beslutte, hvor mange omgange de ønsker at køre. Når de 15 minutter er gået, dropper de seks langsomste racere ud og udfylder pladserne 11 til 16 i start-gridden.

Q3: Efter otte minutters pause bliver tiden igen nulstillet, og så gælder det de sidste 12 minutters kvalifikation - og her bliver de sidste ti placeringer i start-gridden forddelt.

Hvis en kører generer en anden racer under kvalifikationen, risikerer han udelukkelse eller en placeringsstraf. Bemærk i øvrigt, at det er dét dæk, man sætter hurtigste tid med under Q2, som man SKAL starte med i søndagens Grand Prix.

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: Paul Crock © Scanpix)

Så langt kører de

Alle F1-løb er - med én undtagelse - næsten lige lange. Ifølge reglerne skal der mindst tilbagelægges 305 kilometer under et Grand Prix, men da der jo er forskel på, hvor mange kilometer, hver omgang er de forskellige steder, varierer det lidt, hvor mange omgange man kører. I det spanske Grand Prix er én omgang fx 4,655 kilometer, og derfor skal der gennemføres 66 omgange for at komme op over de 305 kilometer (det er i alt 307,104 kilometer). I Brasilien er hver omgang kun 4,309 kilometer, og her skal der køres 71 omgange.

Undtagelsen er det legendariske løb i Monaco, hvor hver omgang kun er 3,340 kilometer lang. Her køres der 78 omgange i de snævre gader, men i alt kommer kørerne kun op på at tilbagelægge godt 260 kilometer.

Brændstof

F1-racerne kører på brændstof, der faktisk er ret tæt på at være det samme, som du kan få ud af tanken på en normal tank-station.

Men det hjælper næppe på Berlingoens præstation på motorvejen, hvis du hælder F1-brændstof på den. Brændstoffet er nemlig special fremstillet til at kunne drive F1-motorerne, der fx arbejder med noget højere omdrejninger, end en normal personbil.

F1-regler foreskriver, at der ikke må eksperimenteres alt for meget med brændstoffet og ikke må tilsættes for mange additiver. Alle hold skal sende deres brændstof til godkendelse hos arrangørerne, der løbende tester sammensætningen gennem sæsonen. Benzinen blandes specielt til hvert løb, så det fungerer bedst alt, efter om man fx kører et sted med højt luftfugtighed eller i et tørt klima.

Fra 2014-sæsonen må hver racer bruge 100 kilo brændstof (120-130 liter brændstof) per Grand Prix. Tidligere var der ikke noget loft for brændstof-forbruget - det lå typisk omkring 160 kilo.

Det er af stor vigtighed, hvor meget brændstof et team hælder på bilen til et Grand Prix. For jo mindre brændstof, jo lettere er raceren, og så er det lettere at blæse fra konkurrenterne.

Motoren

Der er nye motor-regler i år: Holdene har smidt sidste sæsons 2,4 liters V8 motorer ud og erstattet dem med 1,6 liters turboladede V6'ere. Sidste år havde holdene otte motorer til rådighed per bil til hver sæson. I år må de blot bruge fem motorer, der hver skal kunne køre 4000 kilometer, per bil. Får man brug for at tage en sjette motor i brug, er det selvfølgelig også en mulighed. Men man skal så starte løbet i pit.

2014-motorerne yder 600 hestekræfter og 15.000 omdrejninger. Når kørerne samtidig udnytter energigenvindingssystem ERS (se nederst) får de yderligere 160 hestekræfter at lege med.

Der er (kun) tre forskellige motorkonstruktører i Formel 1 (Mercedes, Renault og Ferrari). De har alle for nogle uger siden indleveret en motor og dokumentation af den til arrangørerne. Og så er der egentlig sat punktum for udviklingen af motorerne til årets serie. Men det er muligt at søge om dispensation, hvis man argumenterer for, at det sker for at forbedre holdbarhed, sikkerhed eller sågar reducere omkostninger.

Og det sker i den grad - så forvent at der bliver talt en masse om motorudvikling i starten af året, da det kun ser ud til, at Mercedes har ramt skiven nogenlunde med deres 2014-motorer.

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: Paul Crock © Scanpix)

Bilen

Formel 1 er jo kendetegnet ved de insektlignende racere, og de er underlagt stramme regler om udseende og konstruktion. Bilen skal som minimum veje 691 kilo (inklusiv kører, men uden brændstof) mod 642 kilo i 2013.

Størrelsen på en F1-racers cockpit skal opfylde nogle ret strikse regler. Og køreren skal kunne komme ud og ind af bilen uden at fjerne andet end rattet. Når han sidder i bilen med al sikkerhedsudstyr på, skal han kunne komme ud af den i løbet af max fem sekunder. Det skal være muligt at tage sædet ud, mens køreren sidder fastspændt i det. Sædet må maksimalt være skruet fast med to bolte.

Alle biler bliver testet for, hvordan de opfører sig under en ulykke - bl.a. andet hvordan de ruller rundt i luften.

Alle racere har en rød lygte placeret på bagenden, og den skal køreren kunne tænde for, hvis vejret fx er dårligt. Alle biler har også et system, der kan slukke brand i cockpit- og moteren. Det skal være muligt for køreren at tænde for det.

Kravet til udstødningen er ændret i år. Sidste år var der to rør over bagenden. I år er bilerne konstrueret med et udstødningsrør, der peger op - for at sikre, at udstødnings-gassen ikke kan give kørerne yderligere aerodynamiske fordele.

Næsehøjden på bilen er af sikkerhedshensyn blevet reduceret fra 550 mm i 2013 til 185 mm i år. Frontvingen er blevet lidt smallere fra 1800 mm til 1650 mm. Og den bagerste vinge ser også lidt anderledes ud i år - den er blevet lidt smallere.

Er du nu blevet helt pjattet med teknik og vil høre mere, kan du med fordel se og høre McLaren forklare om deres nye racer her.

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: Sandro Campardo © Scanpix)

Dæk

Der er kun én dæk-leverandør i Formel 1: Pirelli. Det er indført for at sikre større konkurrence blandt kørerne. Pirelli overtog dæk-tjansen fra japanske Bridgestone i 2011. Sidste år var der masser af snak om dækkene - bl.a. efter et skandaløst løb på Silverstone, hvor fem dæk eksploderede på racere i høj fart. Red Bull's Mark Webber sammenlignede situationen med russisk roulette, fordi ingen vidste, hvem det ville ramme næste gange.

Men mon ikke Pirelli har styr på dækkene i år.

Ved hvert Grand Prix får holdene mulighed for at give Pirelli specifikationer til to forskellige typer tørvejs-dæk, som de SKAL bruge under løbet med mindre det bliver regnvejr. De kan bede om bløde, medium eller hårde dæk. Her ud over kan de altid bede om regnvejrs-dæk.

Arrangørerne har lavet en dæk-ændring i kvalifikationen til årets serie. I Q3 kan man låne et ekstra sæt dæk, som skal leveres tilbage efter kvalifikationen og altså ikke kan bruges i selve løbet.

Og så har man besluttet, at dét dæk, der bliver sat hurtigste tid med i Q2, også er det dæk, man skal starte med til søndagens Grand Prix.

Kører-numre

Hver kører kan selv bestemme, hvilket nummer han vil køre med - fra nummer 2 til 99. Nummer 1 er dog reserveret til den forsvarende verdensmester. Hvis to kørere vælger samme nummer, er det den kører, der sluttede bedst i seneste sæson, der får lov til at beholde nummeret.

Vi skal især holde øje med nummer 20, som Kevin Magnussen har valgt:

- 20 var det nummer, jeg havde, da jeg kørte gokart. Og det er også det nummer, jeg kørte med sidste år, hvor jeg vandt Formula Renault 3.5 World Series. Så det har med succes fulgt med mig, så derfor gav det også mening at tage nummeret med over i Formel 1.

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: Paul Crock © Scanpix)

Pole position trophy

I år er der indført et nyt trofæ, som kørerne kan kæmpe om. Modtageren bliver den kører, der har hentet flest pole positions i løbet af sæsonen. Hvis der er to kørere, der begge er oppe på samme antal poles, er det den kører, der har hentet flest andenpladser i sæsonen, der kan hæve trofæet.

Safety Car

Vi kommer helt sikkert til at stifte bekendtskab med safety car'en i løbet af sæsonen. Sidste år var den godt nok ikke på banen i årets første løb i Melbourne, men man ved jo aldrig...

Som navnet antyder er formålet med safety car'en at sørge for, at sikkerheden er i orden på banen. Den bliver kørt af en erfaren racer-kører og har også en repræsentant fra arrangørerne, FIA, med ombord. Hvis der sker et uheld under et løb bliver safety car'en indsat på banen for at få F1-racerne til at sætte farten ned.

Alle kørere skal lægge sig i kø bag den, og det er ikke tilladt at overhale, mens den er på banen. Dog med den undtagelse at biler, der ikke fører løbet, kan få lov til at passere safety car'en, indtil den racer, der fører an, ligger lige bag den. Alle omgange, som racerne gennemfører, mens de triller bag ved safety car'en, tæller med i det samlede regnskab.

Når safety car'en kører ud af banen og i pit, tændes det grønne lys, og kørerne kan igen trykke speederen i bund - men først når den førende racer passerer den såkaldte safety car-linje (således altså at den førende racer fortsat er i front.)

I pit

Pitten, hvor man får dæk og benzin på bilen, er delt ind i to baner. Banen tættest på pitten kaldes "fast lane", og bane tættest på garagen for "inner lane."

Arrangørerne FIA sørger for, at de forskellige teams har en garage og en "pit-box," hvor de kan lave pitstops for deres racere. Mekanikerne må kun opholde sig i området umiddelbart før et pitstop og skal trække sig tilbage til garagen, straks et pitstop er overstået.

Under træningen er det kun tilladt at fylde brændstof på bilerne i teamets garage. Der kan frit hældes brændstof på bilen (eller pumpes brændstof ud af tanken) under træning og kvalifikationen. Men siden 2010 har det været forbudt at gøre det under selve løbet.

Kørerne må maksimalt køre 80 kilometer/timen i pitlanen - bortset fra i Australien, Monaco og Singapore, hvor hastighedsgrænsen er 60 km/timen.

Historien

Formel 1-serien kan føres tilbage til det Europæiske Grand Prix Motor Racing, der allerede blev kørt i 1920'erne. Kampen om verdensmesterskabet blev dog først indført i 1950 ved løbet på Silverstone (vundet af italieneren Giuseppe Farina i Alfa Romeo). I 1958 blev konstruktørernes mesterskab tilføjet til serien.

Danskere i Formel 1

Kevin Magnussen bliver den femte dansker, der kører Formel 1. Hans far, Jan Magnussen, fik debut i oktober 1995 som afløser for en syg Mika Häkkinen. Han nåede at køre 25 løb - de fleste for Stewart-Ford-teamet. Han scorede ét point i sin F1-karriere - i hans sidste F1-løb, det canadiske GP i 1998 i Montreal.

Tom Belsø (1973-1974, 5 løb)

Jac Nelleman (1976, ikke kvalificeret)

Jan Magnussen (1995, 1997-1998, 25 løb)

Nicolas Kiesa (2003, 5 løb)

Kevin Magnussen (2014-)

Kevin Magnussen før starten på F1-ugen i Melbourne (Foto: McLaren)

Nørdede ord

Du kan godt forvente, at F1-kommentatorerne på tv kommer til at bruge nogle ord og forkortelser, som du ikke lige kan slå op i nudansk ordbog. Vi har derfor allieret os med F1-journalisten Thomas Wulff, der her forklarer dem:

DRS

En justerbar bagvinge, hvor en sektion af bagvingen kan åbnes og lukkes. I træning og tidtagning er der fri anvendelse af DRS for kørerne, mens de i løb kun er på bestemte områder på banen DRS-funktionen må aktiveres. Og samtidig kun hvis køreren er mindre end ét sekund efter den forankørende. Når en sektion af bagvingen åbner ledes luftstrømmen lettere (hurtigere) over bilen, der er mindre modstand og bilen kører hurtigere. Dermed er det lettere for overhale den forankørende – som i realiteten blot kan lave samme numre på næste omgang. I 2014 er DRS åbningen i bagvingen 15 mm bredere.

Diffuser

En aerodynamisk del af bilens design, der er udviklet og tilpasset for at skabe mest mulig downforce i bevægelse. Modsat bilens tydelige vinger, der basalt virker på samme måde som en flyvinge, dog med modsatrettet fortegn, er diffuser placeret under bilen. Delens design leder luft fra fronten og siderne under bilen, hvor den accelereres og dermed skaber et vakuum, hvor bilen så at sige "suges" til asfalten. Målet er at skabe mere downforce.

Downforce

Downforce er lig med vejgreb som er lig med højere fart i sving. Bagsiden af den mønt er når downforce, altså det tryk bilen presses mod asfalten af fartvinden, bliver for høj, da det er godt for svinghastigheden, men ikke topfarten. På baner med høj gennemsnitsfart (Monza f.eks.) køres der med mindre downforce for højere speed.

ERS

De nye turbomotorer har et meget effektivt energigenvindingssystem ved navn ERS, Energy Recovery System. ERS lagrer den energi der produceres under nedbremsning samt fra motorens varmeudvikling i særdeleshed fra turboladeren. Den lagret energi må frit anvendes af køreren. I alt er der 160 hk at gøre godt med, og hver omgang må de ekstra kræfter bruges i knap 33 sekunder.

G-force

G-kraft er et mål for den acceleration en person eller genstand udsættes for. 1 g svarer til accelerationen på jorden.
Begrebet bruges i F1 til at måle den acceleration, en kører udsat for.

Det er muligt at trække op til 6G igennem sving i en moderne Formel 1.

TV-dækning

Det er jo nok så vigtigt at vide, hvordan du følge unge Magnussens præstationer i årets Formel 1-cirkus. Herhjemme er det Viasat, der sender F1. Fredagens træninger og lørdagens kvalifikation sendes enten på TV3+, TV3SPORT 1 eller TV3SPORT 2. Søndagens Grand Prix sendes på TV3+.

P3 sender dog også live i radioen fra årets serie - første gang nu på søndag fra klokken 6-9.

Læs mere:  Formula1.comBilmagasinet, WikipediaMotorsporten.dk.

 

 

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve