Magnussen i Japan: Sindssygt hurtig bane

Den danske Formel 1-kører mener, at banen i Japan får det bedste frem i bilerne.

Kevin Magnussen ser frem til den hurtige bane i Japan. (Foto: Diego azubel © Scanpix)

Det blev ikke til megen træning for Kevin Magnussen og de øvrige Formel 1-kører i Japan fredag. Under anden træning regnede det så meget, at kun få biler vovede sig ud. Magnussen mærkede dog en hurtig bil i første træning og ser frem til grandprixet søndag.

- Det var fedt. Det er en sindssygt hurtig bane, og den får virkelig det bedste ud af en Formel 1-bil. Udover det er asfalten sådan, at der er rigtig meget greb i bilen, så det kommer oveni. Det er sindssygt specielt at køre her, siger Kevin Magnussen.

- Det er noget tid siden, vi har kunnet kvalificere os i Q3, men lad os se om ikke, vi kan gøre noget i morgen. Vi prøver helt sikkert, men lad os se, om ikke vi kan lykkes.

Lørdag køres der tredje træning og kvalifikation, mens selve grandprixet foregår søndag morgen klokken 7.00. Du kan se Japans grandprix på TV3+ eller følge med i liveopdateringerne her på dr.dk.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve