Magnussen-konkurrent vil tilbage i Formel 1 næste år

Venezuelanske Pastor Maldonado håber på Formel 1-comeback allerede næste år.

Pastor Maldonado er ude af Formel 1 i 2016, men han giver ikke op. (Foto: Hoch Zwei © Scanpix)

I morgen løfter Renault sløret for det Formel 1-hold, der skal deltage i den kommende sæson i motorsportens fineste selskab.

Det forventes i høj grad, at danske Kevin Magnussen præsenteres som ny kører for teamet, hvor han skal overtage Pastor Maldonados plads. Men den venezuelanske kører har tænkt sig at vende stærkt tilbage.

- Jeg kan ikke se nogen konkret mulighed for Formel 1 i år. Vi vil forsøge at komme tilbage igen i 2017, siger Maldonados manager Nicolas Todt ifølge Reuters.

Mandag udsendte Pastor Maldonado en pressemeddelelse, hvor han fortalte, at han ikke skal køre Formel 1 i 2016. Det har givet næring til de stærke rygter om, at Kevin Magnussen overtager sædet hos Renault.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: