Magnussens nye boss: Kevin det oplagte valg

Sportsdirektør Cyril Abiteboul vil ikke udtale sig om længden på Kevin Magnussens kontrakt med Renault.

Racerkøreren Kevin Magnussen skal køre Formel 1 for Renault-teamet i 2016. Sportsdirektør for Renaults Formel 1-hold, Cyril Abiteboul, vil dog ikke sige, om kontrakten med Magnussen gælder i endnu længere tid.

Ritzau har stillet tre spørgsmål til Cyril Abiteboul.

Hvorfor faldt valget på Kevin Magnussen?

- Da vi skulle udnævne en ny kører, var Kevin et oplagt valg for alle. Han har vundet Renault 3,5-serien i 2013 plus det faktum, at han kørte en god sæson hos McLaren, selv om det var en kompleks sæson.

- Vi er mere end glade for at give ham en anden chance i Formel 1. Det synes vi, at han fortjener, siger Cyril Abiteboul til Ritzau.

Hvilke ting vil I måle Kevin Magnussen på i 2016?

- Han skal slå sin holdkammerat (Jolyon Palmer, red.), og det samme siger jeg til hans holdkammerat. Han skal også slå Kevin.

Hvor lang er Kevin Magnussens kontrakt?

- Det vil jeg ikke sige.

- Vi vil gerne bygge holdet op med stabilitet. Jeg vil ikke kommentere på, om han er hos os i 2017, men stabilitet er en af de ting, vi vil se på for 2017.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: