Sportsugen: Magnussen får flot comeback

Kevin Magnussen klarer sig godt i sit comeback i Formel 1 på søndag og det kan endda blive til point, spår panelet i DR Sportens podcast Sportsugen.

Der venter Kevin Magnussen et flot comeback i Formel 1, når han tørner ud for Renault i åbningsløbet i Melbourne i Australien på søndag.

Den 23-årige dansker kører sig i top 10, lyder det i Sportsugen.

- Han kommer i pointene. Men det kræver, at han har dagen. Der er nogle andre, der skal have problemer og alting skal fungere for ham, siger Peter Palshøj, der er Formel 1-vært på TV 3 Sport.

Han kommer i pointene. Men det kræver, at han har dagen. Der er nogle andre, der skal have problemer og alting skal fungere for ham.

peter palshøj, formel 1-vært, tv 3 sport.

Han bakkes op af sin kollega Joachim Boldsen, som også er med i denne uges udgave af Sportsugen, som ligger klar til fri download via dr.dk/podcast, iTunes eller blot kan høres ved at klikke her.

Tredje deltager i panelet er Gisle Thorsen, fra Ekstra Bladet, som håber de to øvrige får ret, men han hælder til, at Kevin Magnussen kommer til at placere sig lige uden for top 10 og pointene.

Håndboldkvinderne kommer til OL

Til gengæld er panelet helt enig om, at de danske håndboldkvinder kvalificerer sig til OL, når holdet i Aarhus tager imod Rumænien, Montenegro og Uruguay om to billetter til OL i Rio.

- Danmark har for mig at se den bedste træner, og det gør udslaget. Klavs Bruun Jørgensen skal nok formå at få banket noget sindssyg frygt skråstreg selvtillid ind i de kvinder på hjemmebane, der gør, at de leverer varen, siger Joachim Boldsen.

Sportsugen, der også har besøg af Theas Tipseklub fra Tue og Tony på P3, taler også om fodbold. Manchester-debyet i Premier League mellem City og United og Champions League-opgøret mellem Bayern München og Juventus.

Og endelig kommer panelet med med et bud på, hvordan det går Danmarks eneste deltager ved inde-VM i atletik i Portland i USA. Det er hækkeløberen, Andreas Martinsen, som har en ambition om at klare sig videre til semifinalen på 60 meter-distancen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: