VIDEO Se 6-årige Kevin give den gas i gokart

Kevin Magnussen bliver sandsynligvis Formel 1-kører i morgen. Her kan du se en seksårig Kevin Magnussen pudse sit talent af i en gokart.

- Jeg tror, han har det i sig. Han er startet tidligt nok til at kunne lære det helt fra bunden,

Sådan siger farmand Jan om sin søn Kevin Magnussen i ovenstående klip. Klippet er fra 1999, hvor DR Sporten besøgte Magnussen-familien på gokart-banen.

Jan Magnussen fortæller, at sønnike ligner en gut, der har talent for motorsport. Og det får faderen, der selv er tidligere Formel 1-kører, i den grad ret i.

I morgen bliver Kevin Magnussen med stor sandsynlighed præsenteret som ny kører i Formel 1-teamet Renault, og det har da også ligget i kortene lige fra barnsben, at Kevin skulle køre i motorsportens fornemmeste klasse.

- De første gange havde vi lavet et ekstra sæde, så jeg kunne sidde bagved og styre pedalerne, men der gik kun et par gange, så syntes han, at det var dødssygt, fortæller Jan Magnussen i klippet.

Kevin Magnussen diskuterer også fremtiden med sin fætter Dennis Lind.

- Jeg vil gerne køre Le Mans eller sådan noget. De kører meget stærkt, siger Dennis Lind, hvorefter Kevin Magnussen siger:

- Hva' med Formel 1?

- De kører ikke lige så stærkt, siger Dennis Lind og får følgende svar:

- Jo.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: