Broch Larsen med forrygende start i New Zealand

Golfspilleren Nicole Broch Larsen har lagt sig i spidsen af kvindernes Europa Tour-turnering i New Zealand.

Nicole Broch Larsen har lagt sig i spidsen for kvindernes Europa Tour-turnering i New Zealand. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Golfspilleren Nicole Broch Larsen har fået en imponerende start på kvindernes Europa Tour-turnering i New Zealand.

Den 22-årige dansker gik første runde i 66 slag - hvilket er seks slag under banens par. Dermed indtager hun førstepladsen med et slag ned til nærmeste forfølger.

Nanna Koerstz Madsen er på en delt syvendeplads - to under par.

Pedersen i fint selskab

Lidt længere nede af deltagerlisten ligger Emily Pedersen, som havde fornøjelsen af at gå første runde sammen med verdensranglistens nummer et, sydkoreanske Lydia Ko, som stiller op for New Zealand.

Danskeren, som sidste år fik sit store gennembrud på Europa Touren, er nummer 35 efter en runde i par. Lydia Ko er nummer fem.

Turneringen i New Zealand slutter på søndag.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: