Kasper Hvidt: Vi skal levere overraskelsen

KIF Kolding København har behov for et godt resultat ude mod Pick Szeged for at holde liv i Champions League-drømmen.

40-årige Kasper Hvidt skal finde storspillet frem i Ungarn. (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Ifølge målvogter Kasper Hvidt er seks point påkrævet i de sidste fire Champions League-runder, hvis KIF Kolding København stadig skal være med i turneringen, når gruppespillet ender.

KIF Koldings CL-resultater

Kristianstad (u) 33-26

Rhein-Neckar Löwen (h) 18-30

Montpellier (u) 30-25

Pick Szeged (h) 22-27

HC Vardar (h) 33-31

FC Barcelona (u) 28-25

Vive Kielce (h) 25-33

Vive Kielce (u) 33-31

FC Barcelona (h) 28-36

HC Vardar (u) 34-24

De første 10 kampe har budt på en mager pointhøst for det kriseramte danske mesterhold, der kun har frmået at skrabe to point sammen.

Første skridt på vejen mod at holde liv i Champions League-drømmen er en udekamp mod ungarske Pick Szeged.

- Det bliver en rigtig svær kamp. De har et rigtig stærkt hold med utrolig mange landsholdsspillere og to – tre dygtige spillere på hver position. De har også en hal i ryggen, der bakker dem godt op, så vi skal ramme vores allerhøjeste niveau, hvis vi skal slå dem, siger den tidligere landsholdskeeper.

Skal undgå en gentagelse

Det omvendte opgør i oktober sidste år endte med et nederlag på 27-22 til det danske mandskab, der blev løbet over ende fra start og hurtigt kom bagud.

Resterende CL-kampe

Pick Szeged (u) i dag

Montpellier (h) 21. februar

Rhein-Neckar Löwen (u) 28. februar

Kristianstad (h) 6. marts

- Vi forærede dem bolden midt på banen utrolig mange gange, hvilket resulterede i utroligt mange kontraangreb, så vi hurtigt kom bagud med 6-1. Gør vi det dernede, så taber vi med sikkerhed. Så vi skal have langt større boldsikkerhed i de farlige zoner på banen.

- Vi skal have seks ud af otte point i de sidste kampe, hvor de to kampe mod Kristianstad og Montpellier på forhånd var kampe, som vi vidste, at vi skulle vinde. Og så skal vi finde to point til, enten mod Pick Szeged eller Rhein-Neckar Löwen, og skal man være blandt de 16 bedste, så skal man også en gang i mellem levere et overraskende resultat på udebane, siger Kasper Hvidt.

Stillingen i bunden af KIF Koldings gruppe, hvorfra de seks bedste går videre.

(© dr)

Kampen mod Pick Szeged begynder kan ses på DR1 fra klokken 16.55.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: