Uledsaget hjelm skal sikre Sandra Toft comeback

På under 24 timer skal landsholdsmålvogteren have transporteret en hjelm fra Aarhus til Larvik for at kunne spille Champions League.

Sandra Toft står foran sit comeback (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Sandra Toft har ikke spillet en håndboldkamp siden den rumænske stjernespiller Cristina Neagu sendte hende i gulvet med et skud i hovedet ved VM i december.

Fredag trænede Sandra Toft for sidste gang inden lørdagens Champions League-opgør mod franske Fleury Loiret sammen med holdkammeraterne i Larvik.

"Hjelmen skulle så selv tage turen fra Aarhus til Odense."

- Træningen gik rigtig fint, så jeg er skrevet på holdkortet til kampen.

Der er dog et problem.

Den hjelm, som Sandra Toft har trænet med efter sin voldsomme hjernerystelse fra VM-kvartfinalen mod Rumænien, er ikke blevet godkendt af det Europæiske Håndboldforbund (EHF).

Uledsaget togtur

- Jeg har været lidt i krise. Jeg skulle pludselig skaffe en ny hjelm på 24 timer, men en butik i Aarhus har heldigvis været meget behjælpelig. Jeg ringede og fik drengene i butikken til at køre hjelmen til toget på Aarhus Banegård. Hjelmen skulle så selv tage turen fra Aarhus til Odense.

Sandra Toft i gulvet efter at være ramt i ansigtet af et projektil fra Cristina Neagu i VM-kvartfinalen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

- I Odense ville en af de ansattes kæreste så sørge for, at hjelmen kommer videre med fly fra Odense til Larvik. Vi skulle være lidt praktiske på meget kort tid, men folk var meget behjælpelige, så det er bare så dejligt, fortæller Sandra Toft om hjelmens mærkværdige eksprestur fra Danmark til Norge.

Den nye hjelm skulle der ikke være problemer med at få lov til at spille med.

- Den er lidt mindre end den anden, og så er den åben på toppen af hovedet, forklarer Larvik-målvogteren.

Tryghedsgivende

På trods af den mindre størrelse, gør hjelmen stadig det, som målvogteren har brug for.

Er du ikke nervøs for at løbe på banen igen? "Nej, det er jeg ikke."

- Det giver en tryghed. Jeg har nu fået to hjernerystelser på kort tid. Den dækker de mere følsomme steder på hovedet som eksempelvis tindingerne.

Og Sandra Toft glæder sig til igen at være tilbage i målet.

- Det er dejligt, at jeg ikke længere har det dårligt. At mit comeback så lige kommer til at blive i en Champions League-kamp, det er lidt voldsomt. Men det er samtidig også super fedt, at jeg når at få kampen mod franskmændene med.

Er du ikke nervøs for at løbe på banen igen?

- Nej, det er jeg ikke, slutter Sandra Toft.

Sandra Toft og Larvik møder i aften kl. 18.30 Fleury Loiret i Champions Leagues gruppe 1. Efter seks kampe ligger Larvik nummer tre i gruppen med seks point, mens Fleury ligger nummer fem med fire point for samme antal kampe.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: