Ekstatiske norske medier hylder håndboldhelte

Den norske sejr ved EM i håndbold får forståeligt medierne til at koge over i begejstring.

Jublende norske håndboldspillere præger de norske hjemmesider efter sejren over Frankrig. (© sCANPIX)

Norges choksejr over de regerende franske verdensmestre har sat fjeldlandets sportsmedier på den anden ende.

Superlativerne vælter ned over det norske håndboldlandshold, der højst overraskende nu er klar til semifinalen ved EM i håndbold.

Aftenposten beretter om gråd i tv-studiet og citerer den tidligere norske landstræner Gunnar Pettersen for, at håndboldherrernes præstation er større end fodboldlandsholdets ellers - på de kanter - legendariske sejr over Brasilien ved VM i 1998.

(© Aftenposten)

Hos NRK flyder det over med optimistiske udsagn fra spillerne om, at der er grund til at tro på flere norske håndboldmirakler ved slutrunden.

(© NRK)

Avisen VG lader Norges bedste i kampen mod Frankrig, Kent Robin Tønnesen, komme til orde. Han har rettet blikket mod guldmedaljerne.

(© VG)

Aftenbladet udnævner også sejren til den største sejr i norsk håndboldhistorie.

(© Aftenbladet)

Dagbladet svælger i ydmygelsen af Frankrig, de sidste mange års suverænt bedste herrelandshold, der blev sendt hjem 'i skam'.

(© Dagbladet)

Dagsavisen hylder også håndboldherrerne, men benytter også lige lejligheden til at understrege, at de stadig er langt efter de overlegne norske kvinder.

(© Dagsavisen)