Godt nyt: Damgaard er EM-klar

Michael Damgaard trænede klarede fredag aften den sidste test inden EM-premieren.

Michael Damgaard testes under landsholdets træning, aftenen før premierekampen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Aftenen før premierekampen er Danmarks EM-trup komplet. Michael Damgaard er nemlig blevet meldt klar til lørdagens kamp imod Rusland, skriver DHF i en pressemeddelelse.

- Det er gået hurtigt fremad med behandlingen af Michaels skade og vi skønner, det er fuldt forsvarligt at skrive ham ind på holdet til kampen i morgen, siger landsholdets fysioterapeut Peter Poulsen.

Michael Damgaards klarmelding betyder, at Klaus Thomsen bliver henvist til tribunen. På grund af Damgaards skade har landstræner Gudmundur Gudmundsson nemlig taget 17 spillere med til Polen, selvom der kun er plads til 16 på holdkortet.

Om Michael Damgaards plads på holdet siger Gudmundsson:

- Det giver mere styrke og alsidighed til vores angrebsspil og det er meget afgørende, når man er med i en turnering som denne.

Danmark møder Rusland lørdag aften klokken 20:15.