VIDEO 15.000 polske struber brøler EM-værtsnationen fremad

Hjemmebanefordelen var til at få øje på, da den polske nationalsang skulle synges for første gang ved EM-slutrunden i håndbold.

Spillerne på det polske håndboldlandshold skal være undskyldt, hvis de åbnede EM-slutrunden med en ordentlig omgang gåsehud.

Med 15.000 tilskuere på plads i hallen i Krakow blev gæsterne fra Serbien højlydt mindet om, hvem der var på hjemmebane, da den polske nationalsang lød.

De første toner i nationaltemaet blev slået an over højttalerne, og herfra tog de polske struber ellers over og brølede resten af sangen ned over spillerne uden at være akkompagneret af musik.

Se det gådehudsfremkaldende klip øverst i artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve