VIDEO Svensk kontra nedlægger to tyskere

Se Sverige score et forholdsvist absurd mål imod Tyskland.

Det er aldrig sjovt at indkassere et mål, men mandag aften gjorde en bestemt scoring ekstra ondt på det tyske EM-hold. Hvis du ser klippet i playeren herover, så forstår du hvorfor.

Et svensk kontraangreb resulterede i et frontalt sammenstød mellem to holdkammerater. Og bedst som det så ud til at målmand Lichtlein ville holde svenskerne fra at score, så fik Jonas Kälmann fat i returbolden og skruede kuglen i mål. Som om sammenstødet ikke var ydmygende nok.

Både Steffen Weinhold og Rune Dahmke så i øvrigt ud til at være okay efter sammenstødet. Det samme gjorde det tyske landshold, der efter at have været bagud med 17-13 ved pausen spillede som forvandlet i anden halvleg og vandt27-26 efter at have ført stort undervejs.

Både Tyskland og Sverige har nu vundet og tabt en kamp ved EM i Polen.

I de sidste gruppekampe, der spilles onsdag, skal Tyskland møde Slovenien mens Sverige skal spille mod Spanien.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve