Boesen efter pointstraf: Vi appellerer - de går efter manden

Koldt på toppen. Sportschef i KIF Kolding København, Lasse Boesen, føler, at klubben bliver forfulgt i sag om ulovlig brug af træner.

KIF Kolding København blev onsdag fratrukket fem point for ulovlig brug af træner Carlos Ortega efter Dansk Håndbold Forbunds appelinstans havde behandlet sagen.

Den straf tager man dog med ophøjet ro i KIF Kolding København.

- Vi appellerer dommen, siger sportschef i KIF Kolding København, Lasse Boesen, der nok har tro på, at sagens falder ud til KIF Kolding Københavns fordel, men omvendt ikke er tilfreds med at bruge af Carlos Ortega overhovedet er blevet en sag.

- Vi tager det lidt personligt, det kan ikke undgås. Det er iskoldt på toppen. Vi har været her rigtig mange år, vi har i sinde at blive her, derfor kan man få fornemmelsen af, at de går efter manden. At det lige pludselig udvikler sig til en principiel sag, hvor man involverer andre parter, det er jeg ked af og det synes jeg ikke om, siger sportschefen.

Kendelsen kan ankes til DIF Idrættens Højeste Appelinstans inden for fire uger, hvilket altså er præcis, hvad Boesen og kompagni har tænkt sig at gøre.

Dommen fra DHF's appelinstans har også fået betydning for især Skanderborg, Skive og Nordsjælland. Skanderborg kan nu ikke længere nå i slutspillet, mens Nordsjælland pludselig er i nedrykningsfare, mens Skive kan nå at undgå en tur ned i næstebedste række.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: