Aarhus lægger arena til håndboldkvindernes OL-kvalifikation

Danmark kan forvente stor opbakning, når kvalifikationen til OL i Rio skal sikres.

Det bliver Ceres Arena i Aarhus, som skal danne rammerne for den vigtige OL-kvalifikation, de danske håndbolddamer skal spille til marts.

Det bekræfter Dansk Håndbold Forbund (DHF) i dag, efter det internationale håndboldforbund (IHF) fejlagtigt har annonceret, at kampene skal spilles i Aalborg.

I meddelelsen fra DHF forklares annonceringen ved, at man vil undgå misforståelser, som IHF's forkerte oplysninger kunne give anledning til.

DHF kan endnu ikke offentliggøre et program for kvalifikationen, da detaljerne endnu ikke er på plads.

I kvalifikationen til OL i Rio i sommeren 2016 skal Danmark op mod Rumænien, Uruguay og Montenegro. Nummer et og to kvalificerer sig til OL.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: