VIDEO Toft lukkede af i målet: - Ellers var det blevet dødssygt

Målmand Sandra Toft holdt Uruguay fra buret i hele 11 minutter og 14 sekunder.

Det kan godt være, at Uruguays kvinder ikke er imponerende på en håndboldbane.

Men det var nu alligevel imponerende, at Sandra Toft præsterede at holde målet rent i næsten 12 minutter i Danmarks sidste OL-kvalifikationskamp mod Uruguay. En kamp uden betydning.

- Jeg blev nødt til at være fokuseret og motiveret for at spille den kamp, for ellers kunne det hurtigt være blevet en dødssyg håndboldkamp, og det gad jeg ikke som keeper, siger Sandra Toft efter kampen til DR Sporten.

De 12 hold til OL

* Brasilien (værtsland)

* Norge

* Spanien

* Angola

* Argentina

* Sydkorea

* Montenegro

* Rumænien

* Sverige

* Rusland

* Holland

* Frankrig

Sandra Toft formåede undervejs at redde tre straffekast i 38-17 sejren.

Men OL-pladsen var tabt allerede inden kampen begyndte, og det gjorde præstationen en smule hul.

- Smilene forsvinder i hvert fald hurtigt igen. Nu er jeg lige ved at få tårerne i øjnene igen, så det gør ondt, siger Toft.

Næste store opgave for det danske kvindelandshold er EM i Sverige. Hvis de altså vel at mærke kvalificerer sig.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: