Danmark får to direkte pladser i håndboldkvindernes CL

Dansk Håndbold Forbund bekræfter onsdag, at Danmark får to pladser direkte i kvindernes Champions League.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) bekræftede onsdag, at Danmark får to pladser direkte i kvindernes Champions League.

Tildelingen er resultat af en beslutning truffet i Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) om at tildele de to øverst rangerede nationer på klubranglisten en ekstra direkte plads hver.

- Fra og med sæsonen 2016/17 får Danmark og Ungarn som henholdsvis nummer et og to på EHF’s klubrangliste for damer to direkte pladser i Champions League, skriver DHF.

Forbundet oplyser, at den ene af de direkte pladser går til Danmarksmesteren, mens den anden plads går til vinderen af grundspillet.

Hvis samme hold både vinder grundspillet og DM, går den anden Champions League-plads til DM-sølvvinderen.

Tidligere fik vinderen af grundspillet kun adgang til kvalifikationen til Champions League.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: