Esbjerg-es kørt på hospitalet efter topkamp

Hollandske Estavana Polman fik et ildebefindende efter Team Esbjergs sejr over Viborg og er blevet kørt på hospitalet.

Estevana Polman, til venstre, blev kørt på hospitalet efter Esbjergs sejr over Viborg. (Foto: OLe Nielsen © Scanpix)

Team Esbjerg slog her til aften Viborg i en topkamp i den kvindelige håndboldliga, men kampen fik et dramatisk efterspil, der satte en dæmper på glæden.

Esbjergs hollandske stjernespiller Estevana Polman fik det nemlig dårligt mod slutningen af kampen, og efter de 60 minutter fik hun en et ildebefindende i omklædningsrummet.

Hollænderens tilstand fik ledere i den esbjergensiske klub til at ringe 112.

Polman blev siden undersøgt i hallen af lægestaben fra den tilkomne ambulance, og efterfølgende blev hun kørt på hospitalet til yderligere undersøgelser.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: