Kvindelige dommere skriver håndboldhistorie

Et norsk dommerpar skal som de første kvinder nogensinde dømme en international herrehåndboldkamp for klubhold..

Der skrives håndboldhistorie den 20. februar, når hollandske FIQAS Aalsmeer møder Handball Esch fra Luxembourg i ottendelsfinalen af Challenge Cup.

For første gang nogensinde bliver en international herrehåndboldkamp for klubhold nemlig ledet af et kvindeligt dommerpar. Den ære tilfalder norske Kjersti Arntsen og Guro Røen.

- Gennem det at præstere, når man får chancerne, og det at udfordre etablerede holdninger og praksisser både politisk og på banen, er dette blevet muligt. Det, at noget ’altid har været sådan’, betyder ikke, at det skal være sådan i fremtiden, skriver dommerparret på deres Facebook-profil.

Det er sket før, at mandlige håndboldspillere har haft kvindelige dommere på banen. Det skete under OL 2012, hvor de franske tvillinger Julie og Charlotte Bonaventura dømte en enkelt kamp.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: