Tre ting vi lærte af nederlaget til Spanien

DR Sportens håndboldekspert Karin Mortensen bekymrer sig over landsholdets bundniveau.

Farvel medaljedrømme. Farvel EM. Farvel håndboldfeber.

29-22-nederlaget til Spanien i kampen om en semifinaleplads er ikke værd at huske for ret meget. Der var alt for få gode aktioner, og det skal landsholdet lære af inden VM på hjemmebane i 2015.

DR Sportens håndboldekspert Karin Mortensen kommer her med tre ting, der er værd at arbejde på ved de næste træningssamlinger.

1: Man skal kunne omstille sig

Når man har forberedt sig på et hold der spiller ligesom Spanien, så skal vi ikke gå ned, hvis vores spil ikke virker. Der skal være nogle flere værktøjer der gør, at vi kan presse Spanien noget mere.

2: Vi har brug for skudstærke backer

Vi var for anonyme med skud imod Spanien. Vi havde stort set kun Line Jørgensen, fordi hele venstresiden og playmakerne var for anonyme.

En højre back kan ikke en enmandshær.

3: Stabilitet er en nødvendighed

Danmarks spil har været en bølgegang uden lige. I løbet af de seks EM-kampe har vi ikke spillet ordentligt i to gange 30 minutter.

Bundniveauet er stadig for lavt. Hvis vi kan hæve det, så udsvingene bliver mindre, så kan vi lige pludselig matche mange flere hold.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: