Sportsugen: De her tre hold går videre i ishockey-DM

Tre hold kvalificerer sig til DM-semifinalerne i ishockey allerede i denne uge, vurderer panelet i DR Sportens podcast Sportsugen, der også taler om fodbold, håndbold og badminton.

DM-slutspillet i ishockey er i fuld gang. Og favoritterne har levet op til forventningerne i de to første kampe i kvartfinalekampe.

- Sønderjyske, Frederikshavn og Esbjerg er sikkert på vej videre, siger DR Sportens ishockeykommentator Frederik Lindved i denne uges udgave af Sportsugen, som ligger klar til fri download via dr.dk/podcast, iTunes eller blot kan høres ved at klikke her.

Sønderjyske, Frederikshavn og Esbjerg, der toppede grundspillet i nævnte rækkefølge, fører alle 2-0 i kampe, mens det står 1-1 mellem Odense og Herning i slutspilsserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Sønderjyske og Frederikshavn går videre i den her uge. Det gør Esbjerg også, mens Herning-Odense i hvert fald kommer ud i seks kampe.

Frederik lindved, ishockeykommentator, dr sporten.

Gør arbejdet færdigt i denne uge
Denne uge byder på tre kvartfinalerunder mere, tirsdag, fredag og søndag.

Og det er kun et enkelt af opgørene, der bliver afgjort i næste uge, vurderer Frederik Lindved, der udgør panelet i Sportsugen sammen med Jan Kalborg og Jens Jacob Juulsager.

- Sønderjyske og Frederikshavn går videre i den her uge. Det gør Esbjerg også, mens Herning-Odense i hvert fald kommer ud i seks kampe, siger han.

Sønderjyske er klar guldfavorit
Med hensyn til, hvem der går hele vejen og vinder mesterskabet, er ishockeykommentatoren ikke i tvivl.

- Sønderjyske er holdet, man skal slå, hvis man vil vinde DM-guldet. Klubben har nogle fantastiske fans og holdet er bygget og sammensat til at vinde mesterskaber. De har vundet DM de seneste tre år i træk. Det er et hold, der er vant til at vinde, siger Frederik Lindved.

Sportugen kommer også omkring en masse fodbold, håndbold og badminton.

All England, Champions League og topkamp i Parken
Ugens panel kommer med bud på, hvordan det kommer til at gå i søndagens topkamp i Superligaen mellem FC København og AaB i Parken og Champions League-opgøret mellem Chelsea og Paris Saint-Germain.

Endelig bliver der også set på de danske muligheder ved All England i badminton samt håndboldkvindernes kommende to EM-kvalifikationskampe mod Rusland.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: