VIDEO Unions-direktør: Arbejder på en løsning

Efter et konstruktivt møde regner DIU med, at der snart vil komme en løsning på konflikten.

Ulrik Larsen fra DIU.

DIU har netop afsluttet et møde med direktørerne fra de danske ishockey-klubber. Og efter en hektisk tid er der enighed omkring, at den omtalte standardkontrakt skal forbedres.

- Det som DEF, spillerne og klubdirektørerne synes, falder ikke ret langt væk fra hinanden. Og derfor tror jeg, at der kommer enighed om en ny, god og sund standardkontrakt. Men hele processen speeder vi op nu, og jeg tror også, at kontraktudvalget er med på, at de skal levere nu, siger Ulrik Larsen, direktør for DIU.

Tilfredse spillere er succeskriteriet

DIU og klubdirektørerne har grundlæggende den holdning, at forløbet skal ende ud med nogle nye vilkår, som varetager spillernes interesser.

Derfor regner Ulrik Larsen også med, at standardkontrakten er forbedret, når den kommende Metal Liga går i gang igen.

- Idéen var jo faktisk, at vi først ville diskutere ændringer i den her kontrakt til vores ligamøde den 24. februar. Men vi kommer i stedet til at gå i gang med det samme nu, så vi forventer klart at have noget helt på plads til ligamødet, siger Ulrik Larsen til DR.

DIU og klubdirektørerne kommer senere i dag med en fælles melding om, hvad de helt konkret fik drøftet til ligamødet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: