Jamaica slog også til i stafetten

De mandlige sprintere fra Jamaica viste atter klassen og vandt 4x100 meter løbet i verdensrekordtid. Men nationens kvinder kiksede fælt.

Jamaicas mandlige sprintere efterlod ikke den ringeste tvivl om, hvem der skulle vind 4x100 meter-stafetten. Asafa Powell løber over stregen som sidste mand i tiden 37,10 sekunder, og det er en forbedring af verdensrekorden på massive 3/10 af et sekund.

Nesta Carter, Michael Frater, Usain Bolt og Asafa Powell var næsten et sekund hurtigere end Trinidad & Tobago, der med tiden 38,06 sekunder fik sølv. Japan løb i 38,15 og vandt bronze.

Det er Usain Bolts tredje guldmedalje ved OL, efter at han også vandt 100 og 200 meter løbene - begge gange i verdensrekordtid.

Til gengæld skuffede Jamaicas kvinder fælt. De lå til en triumf, men på tredje skifte opstod der en misforståelse mellem Sherone Simpson og Kerron Stewart, og så var løbet kørt. Også briterne kiksede ved samme lejlighed, og det endte med russisk guld. Belgien vandt sølv og Nigeria bronze.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve