Bliv klogere på motocross: En af verdens hårdeste sportsgrene

-En topatlet har en maxpuls på 200. Motocrosskørere kører i gennemsnit med en puls på 185 i en halv time i træk. Det er næsten umenneskeligt, fortæller motocrosstræner Rasmus Jørgensen om en sport, der ofte bliver misforstået.

Motocross er en sport, der kræver enormt stor fysisk og mental styrke for at være med på topplan som Thomas Kjer Olsen her under VM-afdelingen i Argentina i år. Foto: Bavo Swijgers.

I dag indledes DM i motocross, når første afdeling afvikles i Randers. Det er første løb ud af sæsonens i alt fem afdelinger, før der kan kåres danmarksmestre i MX1- og MX2-klassen.

Men hvad handler sporten motocross rent faktisk om, og hvor hård en sportsgren er det egentlig? Det får du et indblik i her.

Motocross er nemlig ofte en sport, der bliver misforstået på flere parametre, men rent fysisk er det faktisk én af verdens mest krævende discipliner at udøve – både på dansk topplan – og endnu højere grad på internationalt topniveau.

-Det er nærmest umenneskeligt

Løbene køres for fuld gas hele vejen, og det handler udelukkende om køreren selv. Det er en individuel sportsgren, hvor køreren er overladt til sin egen fysiske og mentale tilstrækkelighed. Og det er ikke nemt, da adrenalinen pumper så meget i blodet, at udøverne begynder med en ekstrem høj puls allerede inden heatstart.

Det svarer til at have taget et sprint, hvor pulsen efterfølgende banker løs i kroppen. Den puls er vedvarende i næsten en halv time, hvor det handler om for kørerne at beherske pulsen og få kontrol over den.

-En topatlet har en maxpuls på 200, og motocrosskørere kører i gennemsnit med en maxpuls på 185 i en halv time i træk. Det er næsten umenneskeligt”, lyder det fra motocrosstræner, Rasmus Jørgensen.

-Man skal være i absolut topform, hvis man er på højeste niveau. Jeg kender ikke nogle sportsgrene, hvor det er så hårdt at køre på topniveau. Det er højst sandsynligt den mest fysisk krævende sport i verden.

Én af verdens hårdeste sportsgrene på topniveau

19-årige Thomas Kjer Olsen er forsvarende europamester og i top 5 i verden. Han kører side om side med verdens bedst trænede motocrosskørere, og for at komme op på det niveau kræver det en krop i absolut topform. Det mærker den unge dansker selv.

-Det er en rigtig hård sportsgren. Mange tror, det er nemt. Vi er selvfølgelig vant til crosseren, men det er virkelig hårdt, fortæller den unge, talenfulde dansker, der er på fuldtidskontrakt med verdens mest eftertragtede fabrikshold, Rock Star Energy Husqvarna Factory Racing.

Det bakkes op af Brian Kjær Jørgensen, der til dato er manden bag de bedste danske resultater rent internationalt med en samlet 4. plads ved VM i 2004, et europamesterskab i 1994 og flere grandprix- og heatsejre.

-Det er ikke bare én muskelgruppe, man arbejder med. Det er hele kroppen, der skal være stærk. Plus du arbejder med maxpuls. I weekenden kørte jeg med en gennemsnitspuls på 182 og en maxpuls på 194. Jeg er altså 42 år gammel. Det forklarer lidt om, hvor hårdt det er.

-Det er én af verdens hårdeste sportsgrene i alle aspekter, fastslår den rutinerede crosskører, der også tidligere har været landstræner for Danmarks bedste crosskørere.

Også store krav til kørernes mentale styrke

Motocross er også en mentalt drænende sport, fordi banen hele tiden forandrer sig. Kørerne skal være opmærksomme på, hvis banen udvikler huller, dybe spor eller sten, der kommer frem. Man får skudt sten og jord på sig, som mest kan sammenlignes med at blive skudt af et paintballgevær. Og samtidig kan jorden ødelægge dit udsyn på brillerne, der i nogle tilfælde betyder, at udsynet er totalt blokeret, og så skal kørerne navigere over bakker og sving uden noget syn, indtil de næste gang får muligheden for at rense brillerne.

Her ses Thomas Kjer Olsen tildækket af mudder under VM-afdelingen i Indonesien. Ofte er brillerne i disse tilfælde helt dækket til. Foto: Bavo Swijgers.

Sådan foregår motocross

Hele kroppen på køreren er involveret hele tiden. De holder fast i styret med armene, trækker med arme og ryg, og coren skal være spændt for at holde overkroppen og balancen. Ben, bagdel og lår arbejder konstant på kørerne for at absorbere huller, hop og andet, og for at manipulere motorcyklen i de positioner, de vil have. Og udover dette klemmer kørerne om cyklen med knæ og ankler hele tiden.

En bane er normalt 1,7 kilometer lang, og til DM køres der ca. 15-17 omgange pr. heat. Det svarer til en lille halv time. Topfarten på nogle baner er lidt over 100 kilometer i timen, men gennemsnitsfarten rammer lidt over 50 km/t, da kørerne ofte er helt nede i stilstand.

Et heat ved DM forløber sådan, at når den førende kører har kørt 25 minutter, så skal han køre én omgang mere, før det ternede flag falder. Der køres på varierende underlag i den danske DM-serie, hvor der både kan være stenhård jord og dybt sand. Det kræver derfor enorm omstilling, da det er to helt forskellige måder at køre på motorcyklen.

Kørerne i MX1-klassen kører på motorcykler, der vejer ca. 110 kilo, og i MX2-klassen vejer cyklerne ca. 105 kilo med fuld tank.

Du kan følge motocross på tætteste hold, når vi streamer første DM-afdeling fra Randers i dag fra klokken 12.25 på dr.dk.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: