Dansk racerkører fjernet fra Le Mans-podiet

David Heinemeier Hansson og holdkammeraterne på det schweiziske team Vaillante Rebellioner er blevet frataget tredjepladsen i årets Le Mans.

David Heinemeier Hansson (t.h.) og resten af det schweiziske team Vaillante Rebellioner er blevet frataget tredjepladsen i årets Le Mans. (Foto: DAMIEN MEYER © Scanpix)

Danske David Heinemeier Hansson og holdkammeraterne Nelson Piquet Jr og Mathias Beche fremstår ikke længere som nummer tre i årets udgave af det franske 24-timers-løb Le Mans.

Trioen og deres schweiziske team Vaillante Rebellioner er mandag aften blevet diskvalificeret, efter de ellers søndag krydsede målstregen som samlet nummer tre i deres LMP2-racer.

Lavede hul i motorhjelmen

Det oplyser løbsledelsen på racerløbets hjemmeside, hvor man gør opmærksom på holdet blandt andet har foretaget ændringer på bilens chassis, som ikke er i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser.

Medierne Autosport.com og Motorsport.com skriver, at det en video, som har fældet teamet efter løbet.

Den viser teamets mekanikere lave et hul i bilens motorhjelm for at komme ind til starteren. På den måde sparede Rebellion-kørerne en hel del tid, men det var også en ulovlig måde at gøre det på.

Ifølge Le Mans’ hjemmeside vil Vaillante Rebellioner appellere diskvalifikationen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: