Drømmen om Pyeongchang: Rasmus DJ med skiene på den anden side af jorden

I første afsnit af Rasmus 'DJ' Dahlberg Jørgensen vlog er freestyle skiløberen taget til New Zealand for at træne tricks og hop på de fede baner Down Under.

Se første afsnit af Rasmus DJ's Vlog her:

Selvom det er uden for sæson, så vil Rasmus ’DJ’ Dahlberg Jørgensen træne. Skisportsstederne i Europa er forvandlet til grønne mudrede kolosser i stedet for vinterens kridhvide tinder.

Derfor er Rasmus, ligesom mange andre freestyle skiløbere, hoppet på et fly og fløjet hele vejen over på den anden side af jorden.

I New Zealand er der nemlig sne på bjergene og dermed mulighed for vigtige træningstimer forud for de afgørende kvalifikationsstævner senere på året.

Få en smagsprøve på livet som fri sjæl i New Zealand, og det helt særlige miljø, der findes omkring freestyle vintersport i videoen øverst i artiklen.

Hvem er Rasmus ’DJ’ Dahlberg Jørgensen

· 29-årig freestyle skiløber.

· Forsøger at kvalifciere sig i disciplinen slopestyle.

· Har sidste mulighed for kvalifikation til januar.

· Blev nr. 32 til VM i Sierra Nevada tidligere på året.

Om DR Sportens 'Drømmen om Pyeongchang'

DR Sporten har som optakt til Vinter OL i Pyeongchang 2018 fået fem atleter til at optage vlogs. Ordet Vlog er en forkortelse af ordet videoblog, der også kan beskrives som en videodagbog. Det giver et nyt og unikt indblik i atleternes hverdag og kamp om de eftertragtede olympiske pladser.

Alt materialet er optaget af atleterne selv. Væk er opstillede interviews og tilrettelagte optagelser. I stedet taler atleterne direkte til seerne igennem deres eget filter og har tid til at fortælle, hvad de har på hjerte.

Du kan følge de danske håbs kamp om at kvalificere sig, forberede sig og meget andet helt frem til februar, hvor det for alvor går løs i Sydkorea.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve