OVERBLIK De nominerede i Sport 2015 er…

Der skal uddeles priser til alt fra store stjerner, kæmpetalenter og engagerede ildsjæle, når showet Sport 2015 vises på DR1.

I aften løber DR’s store sportsgalla af stablen, hvor alle de atleter, der har henrykket danskerne, eller de personer der har ydet en ekstraordinær indsats på græsrodsniveau, klappes frem på scenen og hyldes.

Sport 2015 bliver afholdt i Jyske Bank Boxen, og der vil som sædvanlig være fuld fart på underholdningen fra start til slut.

Er man ikke i den heldige situation, at man har skaffet sig en billet til arrangementet, så kan man selvfølgelig følge det fra start til slut på DR1, der sender det hele direkte fra klokken 21.00.

Der skal uddeles et hav af priser, og du får her det fulde overblik over, hvem der er nomineret i de forskellige kategorier.

Årets sportsnavn

Svømmer Jeannette Ottesen (2 x VM-sølv)

Kano- og kajakroer René Holten Poulsen (2 x VM-guld og 2 x EM-guld)

Orienteringsløber Maja Alm (3 x VM-guld)

Sejler Anne-Marie Rindom (VM-guld i Laser Radial)

Sidste års vinder

Triatlet Camilla Pedersen

BT Guld

Ishockeymålmand Frederik Andersen (Stor sæson i NHL)

René Holten Poulsen (2 x VM-guld og 2 x EM-guld)

Maja Alm (3 x VM-guld)

Sidste års vinder

Triatlet Camilla Pedersen

Årets fodboldspiller

Christian Eriksen (Tottenham)

Kasper Schmeichel (Leicester)

Simon Kjær (Fenerbahce)

Sidste års vinder

Christian Eriksen

Årets Handikapidrætspris

Triatleterne Peder og Steen Mondrup (Team Tvilling)

Para-Taekwondokæmper Lisa Kjær Gjessing (VM-guld)

Idrætsteamet på Byskovskolen (Inklusion af handicappede børn)

Sidste års vinder

Længdespringer Daniel Wagner Jørgensen

Danmarks Olympiske håb

Svømmer Viktor Bromer

BMX-kører Simone Tetsche Christensen

Roerne Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Rasmussen

Sidste års vinder

Kajakroer Emma Jørgensen

Årets Jubelscene

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde, via sms-afstemning under showet.

1. Grib mig! (Viborg HK's glade trænere)

2. Fadølsfejring i Hobro (fodboldspiller Nicki Bille)

3. Fadølsfejring på målstregen (triatlet Michelle Vesterby)

4. De forbudte trin (Jesper Agerbo og Frederik Øhrgaard, EM-guld)

5. Bar r** og guldparyk (Munkebo Speedway vinder DM)

6. Svingom med maskot (Glen Riddersholm vinder DM med FCM)

7. Bunke! (målvogter Rikke Poulsen napper Neagus straffekast ved VM)

Hall of Fame

Hvert år inkluderes en sportsudøver i Sportens Hall of Fame for de exceptionelle præstationer vedkommende har leveret. Eneste formelle optagelseskrav er, at man har indstillet karrieren.

Ingen nominerede - vinderen udpeges af et ekspertpanel og afsløres under showet.

Sidste års vinder

Håndboldspiller Lars Christiansen

Talentprisen

Gives til en person, der har hjulpet talenter til at udvikle sig.

Nominerede: Claus Hansen, talentchef i DHF, Morten Bennekou, talentchef i DCU, Christina Teller, TD-koordinator på Falkoner Gymnasium

Danskernes idrætspris

Uddeles til et initiativ eller projekt, der i særlig høj grad gavner den lokale foreningsidræt.

Nominerede: Universitetsroning i Aalborg Roklub, Odense Sportscentrum, Team Veteran fra Frederiksberg

Gør det muligt-prisen

Gives til en person, klub eller forening, som har gjort en særlig indsats for, at få børn og unge til at dyrke sport og motion

Nominerede: Michael Mark,Rene Møllegård, Jacob Helly Juell Hansen

Fidusbamsen

Prisen gives til et ungt menneske, der – både på og uden for banen – og tager ansvar for at skabe et godt idrætsmiljø i samspil med andre unge.

Nominerede: Emma Christensen (15 år, Herning GF Atletik og Motion), Natascha Johansen Heien (15 år, Rebild Håndbold), Andreas Ingvordsen (19 år, fra Dragsholm Svømmeklub)

Sport 2015 løber over skærmen på DR1 klokken 21.00 i aften.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: