Slovener bryder østrigsk dominans i Firebakketurneringen

Skihopperen Peter Prevc sikrede sig den samlede sejr i Firebakketurneringen.

Peter Prevc fejrer dagens sejr. (Foto: EXPA/JFK © Scanpix)

Skihopperen Peter Prevc blev den første slovenske vinder af Firebakketurneringen i næsten to årtier, da han vandt sidste afdeling onsdag. Den første slovener til at vinde Firebakketurneringen var Primoz Perka i 1997.

Han gik ind til den afsluttende konkurrence med en komfortabel føring efter hans sejre i Garmisch-Partenkirchen og Inssbruck, og med hop på 139 og 142,5 meter sikrede han sig den tredje sejr på stribe.

Han sluttede firebakketurneringen med 1139,4 point, foran verdensmesteren Severin Freund fra Tyskland og Østrigs Michael Heyboeck på anden- og tredjepladsen.

Peter Prevc er den første ikke-østriger til at vinde Firebakketurneringen siden finnen Janne Ahonen hoppede sig til den samlede sejr i 2008.

Med sejren udvider Peter Prevc også sin føring i det samlede World Cup-regnskab.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: