SPORTSDAGEN Brøndby på langfart i pokalturneringen

Onsdagen byder på pokalfodbold fra Skive, VM i banecykling og fodbold i Portugal.

Kamil Wilczek og holdkammeraterne fra Brøndby skal en tur til Skive i DBU Pokalen. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Skive – Brøndby, DBU Pokalen (fodbold)

TV3+, kl. 18.30. Skive frister til daglig en tilværelse i bunden af landets næstbedste fodboldrække, men i pokalturneringen har skibonitterne gjort det fremragende i denne sæson. Senest blev det til en 3-2-sejr over Superliga-mandskabet fra Viborg i 4. runde.

Nu er man så blandt de sidste otte hold i turneringen og i kvartfinalen venter Brøndby.

Thomas Franks mandskab fik en resultatmæssig glimrende åbning på forårssæsonen, da Hobro blev besejret 1-0 hjemme på Brøndby Stadion. Kampen var dog ikke uden omkostninger for de blågule, da både Daniel Agger og Rodolph Austin måtte forlade grønsværen med skader. Derfor misser begge profiler opgøret mod Skive.

VM i banecykling, London

TV2 Sport, kl. 20.15. På den olympiske cykelbane i London tager Amalie Dideriksen onsdag hul på VM i banecykling, hvor den danske rytter jagter en OL-billet i disciplinen Omnium.

Amalie Dideriksen skal sikre en rangliste-placering blandt de otte bedste europæiske nationer for at indløse OL-billetten, og inden det går løs i London, ligger Amalie og Danmark syvendepladsen i OL-regnskabet.

ARKIVFOTO 2013 af kåring af Årets cykelrytter 2013, Amalie Didriksen- - Se RB 28/6 2014 16.48. 18-årige Amalie Dideriksen er ny dansk mester i landevejscykling. Hun vandt et spurtopgør blandt 10 ryttere. (Foto: Betina Garcia/Scanpix 2014) (Foto: Betina Garcia © Scanpix)

- Det altoverskyggende mål for Amalie til VM i Omnium er, at sikre sig en plads i disciplinen ved OL i Rio. Derfor kan vi også godt komme i en taktisk situation, hvor vi måske vil fokusere mere på at holde de konkurrerende nationer som Spanien, Italien og Rusland bag hende, frem for at fokusere på at hun bare skal opnå den bedst mulige placering, lyder det fra landstræner Casper Jørgensen inden onsdagens VM-åbning.

Danmark – Canada, Algarve Cup (fodbold)

De danske fodboldkvinder tager hul på Algarve Cup mod gruppe A’s formodet stærkeste hold. Canada ligger i øjeblikket rangeret som nummer 11 i verden, mens Nils Nielsens mandskab må affinde sig med en placering som nummer 15.

Opgøret bliver ikke vist på tv, men efter kampen vil der her på dr.dk/sporten være højdepunkter fra opgøret. Udover Canada venter Island og Belgien i de to kommende kampe.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: